Endnu et år er gået og vi er nu halvvejs i vores nuværende Menighedsråds-periode. Ikke at jeg tæller ned, men tiden flyver afsted og der er så meget der skal gøres, stadig så meget at tage fat på. Jo længere tid, man har siddet med, jo større forståelse har man og jo større sammenhænge kan man få øje på.

Igen i år vil jeg forsøge gennem formandsberetningen, at give et unuanceret billede af, hvor meget arbejde og hvor forskelligartede opgaverne er i menighedsrådet. Ikke for at fortælle, hvor meget vi laver, men for at synliggøre, at det nytter noget – arbejdet giver mening, rigtig god mening.

Jeg tager i min formandsberetning udgangspunkt i, hvor vi er lige nu, nemlig i Præstegården. Vi havde renoveret de offentlige lokaler tidligere, så da året startede, kunne præstegårdsudvalget læne sig lidt tilbage og nyde det veludførte arbejde. Der var skiftende billedeudstillinger til stor glæde for os, der kommer her jævnligt, der var et enkelt skilt der skulle sættes op i køkkenet med ordensregler, men ellers ikke noget at skrive om. Så kom Provstesynet i maj! Et provstesyn er en grundig gennemgang af alle bygninger, kirkegårde samt kirker med provsten og provstens byggesagkyndige. Alle sten bliver vendt og alt kigget efter! Alle fejl og mangler noteres ned og ved grelle ting, gives der påbud om, at få forholdene bragt i orden. De offentlige lokaler klarede frisag, det så straks meget værre ud i den private del af præstegården. Her var der alt mellem en havelåge, der skulle skiftes, til ledninger i kælderen, der skulle fastgøres. I samme øjeblik vi havde Provstesynsprotokollen i hånden, gik udvalget i gang med de beskrevne opgaver, vel at mærke så langt budgettet rækker. Der kan ikke sættes flueben ved alle opgaver, men de forbedringer vi mangler, er der søgt midler til i budget 2015.

Provstesynet gav også anledning til, at kirkeværgerne fik noget at se til. Vores kirkeværger har det daglige opsyn medkirker og bygninger. Denne grundige gennemgang gav også her nogle påbud, som skulle udbedres. Det er jo ikke sådan, at vore kirker og bygninger mislige holdes mellem provstesynene, men man kigger med andre øjne, når man har sin daglige gang og når man kommer som byggesagkyndig. Efter Provstesynet prioriteredes opgaverne, sammenholdt med hvor langt pengene rækker. I Adsbøl havde vi planlagt, at kirken skulle kalkes, hvilket faldt fint i tråd med de andre ting, vi skulle udbedre.

Gennem de sidste par år, har vi arbejdet frem mod en renovering af Slotskirken – det vil sige, at Slots- og kulturarvsstyrelsen har ønsket en renovering og vi har i den forbindelse ønsket os et nyt orgel. Der er brugt mange timer på, at lave en fælles fondsansøgning på de mange millioner kroner, der skulle bruges. Af strategiske hensyn, er det besluttet først at afleverer fondsansøgningen i 2015. Det betyder for os, at alt er sat på stand by.

 

For et lille år siden fik vi sat en hjertestarter op på vagtbygningen ved Slottet. I formandsberetningen for 2013 gav jeg udtryk for, at jeg håbede vi ikke fik brug for vores hjertestarterkursus. Det skulle gå anderledes! Jeannette fra menighedsrådet agerede hurtigt, da en person lå livløs ved en ejendom på Slotsbakken. Jonna fra Menighedsrådet kom tilfældigvis forbi og så blev hjertestarteren hentet i en fart. Endnu engang tak til jer begge for indsatsen den aften.

 

Det før omtalte provstesyn afstedkom naturligvis også en runde på kirkegårdene. Vores kirkegårde i både Gråsten og Adsbøl er fine og velholdte. Hele arbejdet med helhedsplaner/udviklingsplaner er i en afsluttende fase, så de spørgsmål der var på runden kunne besvares, da meget var tænkt med ind i helhedsplanerne. Det bliver et godt og brugbart arbejdsredskab, som vil hjælpe på forståelsen, men også være med til at fastholde os i, hvor vi er på vej hen. Udviklingen tyder jo kraftigt på, at færre vil begraves – flere vil bisættes og dermed får vi områder, der skal plejes på en ny måde.

Ved årsskiftet til 2014 trådte Rinkenæs Menighedsråd ind ikirkegårdssamarbejdet. Et samarbejde vi havde glædet os til og som vi fortsat glæder os over. Samarbejdet er dog ikke uproblematisk, idet kirkegårdene i Rinkenæs ikke havde samme niveau som de øvrige kirkegårde. Der skal knokles, knokles rigtig meget og det har tæret på ressourcerne. Vi valgte at sætte nogle rutinerede medarbejdere på opgaverne i Rinkenæs og man kan absolut se, hvor langt de kommer frem. Rinkenæs Menighedsråd er i gang med samme helhedsplansproces, som vi andre har været, hvilket er med til at forenkle tingene for vore medarbejdere og vi andre. Forholdene er drøftede med Provstiudvalget, som har stillet en ekstrabevilling i udsigt med henblik på, at vi får Rinkenæs op på samme niveau som de øvrige i samarbejdet og ikke belaster personalet mere end godt er. Jeg er absolut overbevist om, at det i løbet af 2015 vil vise sig, at være fornuftigt og økonomisk ansvarligt, at have fået et menighedsråd mere med i kirkegårdssamarbejdet.

Hvor vi i 2013 havde et roligt personale-år, skulle det gå anderledes i 2014. En del af ”personale-uroen” skyldtes naturligvis, at vi om rokerede personalet på kirkegårdene, for at få mandsskabskabalen til at gå op. Sensommeren har båret præg af en arbejdsulykke, hvor en medarbejder kom til skade og senest en langtidssygemelding fra en anden medarbejder. De to medarbejdere er savnede, men vender begge tilbage på et tidspunkt igen. Alle rykker sammen og løfter opgaverne i mellemtiden. Vi har på kirkegårdssiden et personale som er flittige, samarbejdsvillige og løsningsorienterede. En flok, som jeg er stolt over, at stå i spidsen for sammen med vores kirkegårdsleder.

2014 blev året, hvor vi fik oprettet en ny stilling, nemlig en servicemedarbejder-stilling. Og man må sige, at Tove nærmest er sendt fra himlen! Det er en stilling, hvor man har taget alle rengøringstimer fra kirker, kontorer og mandskabsbygninger plus nogle timer til renholdelse på kirkegårdene og lagt sammen til et fuldtidsjob. Det har på få måneder givet stabilitet og fleksibilitet.

2014 bliver også året, hvor vi skal takke af med begge vore kirkesangere. Iver Glindvad har været tro og loyal i 15 år. Helbredet, ikke humøret, har de seneste år været præget af de mange operationer Iver har skullet igennem. Et stort sygefravær har ladet Iver træffe beslutningen om, ikke at fortsætte som kirkesanger længere. Susanne Holst har ligeledes truffet beslutningen om at forlade os – dog ikke af helbredsmæssige årsager. Jeg ønsker dem begge alt godt fremadrettet.

 

Og ordet ”begge” kan bruges i anden sammenhæng, idet vi stadig har 2 præster. Sidste år sagde jeg: Citat ”Vi er så heldige, at have duoen Jan Unold og Niels Refskou”.

Sognepræst Birgitte Christensen opsagde sin stilling med udgangen af maj måned. Det var vigtigt for os her i fællespastoratet, at beholde sognepræst Niels Refskou. Vi lagde os i selen og kontaktede både provst og biskop. Argumenterne var klare, vi ønskede stabilitet, arbejdsro og frem for alt – Niels’s positive tilgang til opgaverne. Vi har altså stadig 2 velvoksne sognepræster med hver sit ståsted. I menighedsrådet er vi rigtig glade for dem begge, Den respekt de udviser for hinanden fagligt, gør det let for os andre, når der skal samarbejdes. Vi er i pastoratet så heldige, at næsten alt kan lade sig gøre og det sætter jeg stadig stor pris på.

De 2 sognepræster har i år fået en ny kollega idet den lokale tyske præst Sylvia Laue er flyttet og Cornelia Simon er indsat.

Én af præsternes store opgaver i det forgangne år har været at få tilrettelagt konfirmandundervisningen efter indførelsen af den nye skolereform.

 

Og i det forgangne år har vi igen haft et bredt udbud af Gudstjenester og aktiviteter.

Vi har haft alt mellem koncerter, babysalmesang, minikonfirmander, filmkreds, foredrag og udflugter. Flere arrangementer er ligeledes gennemført i Den Dansk/Tyske forening for kirkeligt samarbejde. Og i år har vi for anden gang gennemført en udendørs pinsegudstjeneste, med stor succes. Det helt store arrangement man vil huske i 2014 er naturligvis recitationen ved Hans Kongelige Højhed Prins Henrik den 24 juli.

Tilbage i december uddelte vi traditionen tro julehjælp til sognets trængende. Man modtager en kurv med madvarer til julen samt et gavekort til boghandleren pr barn. Pengene er indsamlet via kirkebøsserne i pastoratet og sponsorater.

Og ind i mellem alle de aktiviteter jeg har nævnt, har vi haft gode ideer, som er blevet bearbejdet og henlagt, vi har forpagtet jordstykker ud, vi har været på kurser, vi har haft andagt på Torvet til Torvedage og fælles pastoratmøde. Inden kirkeåret rinder ud når vi også at fejre, at vores orgel fylder 50 år og kirkekoret fylder 10 år.

Vi har bibeholdt mødefrekvensen på et månedligt menighedsrådsmøde. Vores erfaring viser, at beslutningsprocessen er for langsom ved færre møder, og da der hele tiden er opgaver i gang, er indsigt og opfølgning vigtig. Ligeledes afholder kirkegårdsbestyrelsen et månedligt møde, af samme årsager. Derforuden er der møder i de forskellige udvalg, man sidder med i. Det lyder muligvis af mange møder, når de remses op – men der er stadig ikke mange af disse møder der kan undværes.

 

Kirkeåret, der næsten er gået, har været spændende og lærerigt – igen .

 

Allerførst skal lyde en stor tak til medlemmer og suppleanter i Menighedsrådet for jeres indsats i det forgangne år.

En særlig tak til kontaktperson Mogens Hansen, som har afholdt MUS-samtaler, ført lønforhandlinger, været med til personalemøder og mange, mange andre møder. Du har om nogen lagt øre til lidt af hvert i år!

I Menighedsrådet har vi et samarbejde, hvor der er plads til meningsforskellig-heder, plads til forskellige kompetencer og forskellige kæpheste. Der snakkes ind i mellem mere end der lyttes, så vi ved efterhånden, hvad hinanden står for, hvilket jeg betragter som en styrke! Forskelligheder skaber udvikling og det føler jeg til fulde vi har i Menighedsrådet.

 

Helle Blindbæk

Formand

Gråsten – Adsbøl Menighedsråd

Adsbøl d 11.11.2014