Så er vi her igen - endnu et år er gået og vi snakker allerede om Menighedsrådsvalget næste år. Det er næsten ikke at tro, at der er gået 3 år af denne valgperiode.

At aflægge formandsberetning er en underlig ting; en ”nabo-formand” sagde til mig, at de ikke bruger, at aflægge formandsberetning – sognebørnene kan jo følge med i referaterne hen over hele året.

Jeg tænker, at tilbageblikket er sundt, for ind i mellem, når man spørger sig selv om, hvad man egentlig laver hér, så kan jeg med tilbageblikket forvisse mig om, at menighedsrådet rent faktisk laver en masse og at det nytter, at værne om vore kirker som vores kulturarv, men sandelig også sørge for, at kirken er for alle og at kirken også er en god arbejdsplads.

Igen i år vil jeg forsøge gennem formandsberetningen, at give et billede af, hvilke opgaverne vi har i menighedsrådet. Ikke for at fortælle, hvor meget vi laver, men mere for at fortælle om det man ikke ser!

 

Min beretning i år må helt klart starte med, at vi alle var til en form for eksamen i september.

Biskop Marianne Christiansen havde meldt sin ankomst – der var Visitatsden 20 september. I de gode gamle dage var Visitats biskoppens kontrolbesøg. Man tilså, at kirkebøger var ført korrekt, at sognepræst, kapelan, degn og skolelære opførte og passede deres embeder på behørig vis.

Vi opfattede sandelig også biskoppens besøg som en ”kontrol” men samtidig også som en fest. En velinformeret biskop talte til menigheden under gudstjenesten og det var ganske tydeligt under den efterfølgende frokost, at biskoppen var forberedt og havde sat sig ind i, hvad det var for et pastorat hun besøgte. Det var en helt igennem spændende dag.

 

Personligt har jeg skiftet job i 2015, hvilket har gjort, at jeg har set personale contra arbejdsplads i et andet lys. Hvilken arbejdsplads tilbyder vi og hvordan er vi arbejdsledere, når vi er 13 folkevalgte? At være kontaktperson og dermed menighedsrådets forbindelse til personalet og omvendt, er en stor og tidskrævende opgave.

Der blev fra starten af året trukket på kontaktpersonen, idet vores graver ved Kværs kirke havde søgt nye udfordringer. 150 ansøgninger blev gennemgået og efter en samtalerunde, havde man ansat en ny. Flere ændringer er kommet til, siden og vi rystede personaleposen og ved omplaceringer af medarbejdere, kunne vi sikre, at opgaverne blev udført men også, at der til stadighed er udfordringer og løft af personalet.

Ved sidste års julefrokost takkede vi af med vore 2 kirkesangere. Muligheden for, at lave en pastorat stilling blev drøftet og gav god mening. Kirkesangeren fra Kværs takkede ja til en udvidelse af hendes stilling og vi kunne endnu engang læne os taknemligt tilbage; et flueben mere kunne sættes på kontrollisten!

I sommers fik vi en forespørgsel fra Sønderborg Provsti. Man ville gerne placere en 18-timers kordegnestilling hos os, da præsterne i ”team Sundeved” havde brug for aflastning og vi havde et velfungerende kontor midt i teamets geografiske område. Vi takkede ja til stillingen og så gik endnu en ansættelsesproces i gang. Der har været en vikar i stillingen fra 1 juli, ansættelsesprocessen er netop afsluttet og den nye medarbejder starter 1 december.

På nuværende tidspunkt har vi – uanset hvor jeg vender blikket hen - et personale som er flittige, samarbejdsvillige og løsningsorienterede.Uanset hvor svært det kan være, at være ansat som organist, kirkesanger eller graver, med de arbejdsforhold der er, så har vi en medarbejderstab, der gerne vil deres arbejdsplads. En flok, som jeg stadig er stolt over, at stå i spidsen for sammen med vores kirkegårdsleder og det øvrige menighedsråd.

Man kan vel dårligt kalde 2 præster for en flok, men de 2 vi har, er jeg faktisk også stolte af. Bevares; samarbejdet kan da ind i mellem give nogle grå hår, men det kan klares med en hjemmeskylning! De sidste to år har jeg sagt: ”Vi er så heldige, at have duoen Jan Unold og Niels Refskou”. Og det kan jeg så gentage for tredje år. Vi har altså stadig 2 velvoksne sognepræster med hver sit ståsted. Forskelligheder og udfordringer skaber udvikling, næsten alt kan lade sig gøre hos os og det sætter jeg stadig stor pris på.

 

Når man siger præst, tænker man vel uvilkårligt også præstegård. Da præstegårds-haven grænser op til Pauludan-Müller muren startede vi i foråret med, at få skiftet tujaerne ud bag mindemuren. De gamle træer var blevet grimme og skæve af havens bevoksning og da man kunne forvente ekstra mange besøgende ved mindemuren i år – grundet 70 året for Pauludan Müllers død – synes vi, at en udskiftning var på sin plads.Rammerne for vores frihedskæmper er vigtig.

I maj dannede præstegårdshaven endnu engang rammen om en smuk pinsegudstjeneste. Dette år kun forstyrret af robotten, der måtte pacificeres. Ellers må man sige, at det er en nyere tradition, der er kommet for at blive, da mange sognebørn finder vejen til haven og nyder den anderledes gudstjeneste.

Provstesynet i maj 2014 gav jo en smule arbejde, men vores budget har jo ikke været til alle de pålagte opgaver. I sensommeren i år fik vi penge til nye vinduer i præstegården og en ekstrabevilling til maler- og murerarbejdet i forbindelse med udskiftningen har betydet, at vi lige nu er i gang alle steder her. Rod, støv og maling, men resultatet er forhåbentlig bøvlet værd og de reducerede varmeudgifter mærkbare på sigt.

Også andre bygninger har fået opmærksomhed. Kirkeværgen i Adsbøl smøgede ærmerne op på hendes mand og sig selv, hvorefter indgangsporten til Adsbøl kirke fik en tiltrængt kærlig hånd. Der blev pudset, slebet og malet en hel weekend og solen tilsmilede dem i deres arbejde!

Rørbrud i Adsbøl og maling af mandsskabshuset samme sted, har holdt kirkeværgen beskæftiget, og for vi andre, er det dejligt at opgaverne løses til alles glæde.

De seneste år, har vi arbejdet frem mod en renovering af Slotskirken – i skrivende stund har vi endnu ikke fået en afklaring på, om midlerne gives og hvis ja, hvornår renoveringsarbejdet kan påbegyndes. Det betyder for os, at vi fortsat er sat på stand by.

2015 blev året, hvor helhedsplanerne for pastoratets kirkegårde blev endeligt godkendte. Vi har nu nogle færdige arbejdsredskaber, vi kan arbejde målrettet efter og dermed sikre, at udviklingen på kirkegårdene ikke kommer bag på os og efterlader os, med nogle grimme uharmoniske områder.

Vores kirkegårde i både Kværs, Gråsten og Adsbøl er fine og velholdte. Ved årsskiftet til 2014 trådte Rinkenæs Menighedsråd ind ikirkegårdssamarbejdet. Vi fik tilført en ekstra mand i 6 måneder og jeg skulle da mene, at den indsats der er gjort på kirkegården i Rinkenæs er synlig for enhver. Og bedst som vi kunne se det lysne i Rinkenæs, ja – så fik vi en henvendelse fra Menighedsrådet i Egernsund. De ønskede at være en del af samarbejdet. Kirkegårdsbestyrelsen arbejdede hurtigt og med kirkegårdslederens store hjælp fandt vi en løsning hen over sommeren og sommerferien. Den før omtalte personalepose blev rystet og vi har gode folk alle steder. Intet samarbejde er uproblematisk fra starten, men de udfordringer der har været med vores nye partner, er også løst. Stabilitet og åbenhed er nøgleordene her.

 

Det forgangne år har på aktivitetssiden stået i Carl Nielsens tegn. Der har været et hav af koncerter, kor og udflugtstilbud og året er ikke stoppet endnu, hvad det angår.

Vi har haft koncerter, babysalmesang, filmkreds, foredrag og udflugter. Flere arrangementer er gennemført i Den Dansk/Tyske forening for kirkeligt samarbejde. Vi har haft andagt på Torvet, klokkespil i Slotsgården og meget andet.

Aktivitetsudvalget gør et kæmpe arbejde og foruden dét, må de også servicere og lave kaffe til kirkegængere og andet godtfolk.

Når aktivitetsudvalget nævnes, kommer man i år heller ikke uden om at nævne organist Rut Boyschau og hendes kor. Et samarbejde med organisten fra Egernsund omkring begge børnekor har været en fantastisk rejse at være vidne til. En klar fornemmelse af et dynamisk Slotskor, afstemte forventninger og hvad der ellers kan skabe glæde, har gjort, at jeg har set en organist der blomstrer.

Tilbage i december uddelte vi traditionen tro julehjælp til sognets trængende. Man modtager en kurv med madvarer til julen samt et gavekort til boghandleren pr barn. Pengene er indsamlet via kirkebøsserne i pastoratet og sponsorater. Det nye kirkeår byder på en anden form for julehjælp, så det bliver spændende.

Og foruden det nævnte har vi haft masser af gode ideer, som er blevet bearbejdet og henlagt! Personale og menighedsrådsmedlemmer har været på kurser, så vi kan synge, læse op og følge lovgivningen!

Vi har fastholdt mødefrekvensen på et månedligt menighedsrådsmøde. Der er hele tiden opgaver i gang hvor opfølgning er vigtig. Ligeledes forsøger kirkegårds-bestyrelsen at fastholde en fast mødefrekvens af samme årsager. Derforuden er der møder i de forskellige udvalg – også til dem møder medlemmerne flittigt op.

 

Kirkeåret, der næsten er gået, har været udfordrende og lærerigt – igen, igen.

Allerførst skal lyde en stor tak til medlemmer, suppleanter og frivillige i Menighedsrådet for jeres indsats i det forgangne år. Men der skal også lyde en tak til alle de, der støtter op om vore arrangementer, kommer med positive tilkendegivelser på kirkegården eller kommenterer på kirkesiden. Det får mig, som formand, til at vokse og tænke, at det frivillige arbejde giver god mening.

En særlig tak igen til kontaktperson Mogens Hansen, som har afholdt MUS-samtaler, ført lønforhandlinger, været med til personalemøder og mange, mange andre møder. Du lægger om nogen øre til lidt af hvert!

I Menighedsrådet har vi stadig et samarbejde, hvor der er plads til meningsforskelligheder og forskellige kæpheste. Jeg betragter det som en styrke, at vi kender hinandens kompetencer uden at blive sammenspiste!

Forskelligheder sikrer, at vi ikke går i ring og rundtossede kan man ikke kalde os!

 

Helle Blindbæk,

Formand

Gråsten – Adsbøl Menighedsråd

Adsbøl d 18.11.2015