Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Filmaften - Paradis: Kærlighed

JAN
11

Filmaften - Paradis: Kærlighed


Dato Tirsdag d. 11. januar 2022, kl. 19:00
Sted Gråsten Præstegård, 6300 Gråsten
Filmaften - Paradis: Kærlighed

Paradis x 3

Østrigske Ulrich Seidls Paradis-trilogi handler om tre kvinder fra samme familie, som søger efter lykken og på hver sin måde forsøger at finde en vej ud af ensomheden. Seidl er en mester i det absurde og fortæller sine historier i en række af fantastiske tableauer. Paradis-trilogien er fuld af grotesk, sort humor – både chokerende, grov og morsom.

 

PARADIS: KÆRLIGHED Teresa er en midaldrende kvinde, på vej til Kenya på en særlig slags safari. Rygtet blandt veninderne går på, at de smukke, unge kenyanske mænd er vilde med hvide kvinder - og ikke spor kritiske. Det kræver overvindelse, men snart lærer Teresa at dase på stranden med jævnaldrende, overvægtige kvinder om dagen og forlyste sig med unge, sorte mænd om natten. Og udnyttelsen går begge veje: Kvinderne søger kærlighed og bekræftelse. De unge mænd kræver til gengæld penge til stadig flere syge familiemedlemmer.