Udgivet ons d. 23. dec 2020, kl. 22:44

Der er netop kommet nye anbefalinger fra biskopperne.

Samtlige gudstjenester i Gråsten og Adsbøl kirker er derfor aflyst frem til Hellig trekongers søndag d. 3. januar
Vi havde glædet os og forberedt os på at fejre julegudstjeneste, og vi ved, at gudstjenesterne juleaften for mange er et omdrejningspunkt for selve julen. Vi holder derfor vores kirker åbne for personlig andagt:

Gråsten Slotskirke kl. 13.30-14.15

Adsbøl kirke kl. 15.00-15.45.

Kirkerne vil være smukt pyntet til jul, vores organist vil spille julesalmer, der vil være mulighed for at tænde lys, og præsten vil være til stede for en snak.

Fra kl. 12.00 vil man derudover kunne se en andagt fra Slotskirken her på Facebook og på kirkens hjemmeside.

Glædelig jul til jer alle - må juleglæden finde vej til alle hjerter i denne mørke tid.

De bedste hilsener,

Hanne Beierholm Christensen, sognepræst

Kategorier Nyheder