Udgivet lør d. 14. nov 2020, kl. 21:43

I år foregår julehjælpen på en ny måde.

De fleste kender Jul med Hjertet i Gråsten og ved, at det er KGGO’s frivillige der står ved indgangen i SuperBrugsen og samler ind til områdets julehjælp.

Der har været sørget for musikalsk underholdning, en hyggelig snak og ”kanen” er blevet fyldt op med varer til dem, der går en svær tid i møde.

Coronaen sætter en stopper for denne form for hjælp, derfor samles der i år ind på denne måde:

Ved indgangen til Brugsen kan du tage en folder og støtte med et kontantbeløb ved kassen. 

Det samlede beløb doneres til Gråsten-Adsbøl menighedsråd, som uddeler julehjælpskasser i sognene i dagene op til jul.

Indsamlingen foregår i hele november måned.

Kategorier Gråsten Adsbøl Menighedsråd