Udgivet lør d. 12. sep 2020, kl. 00:00

En af vores to kordegne har valgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny fra 1. november.

Det er en fuldtidsstilling, og arbejdsstedet er Kirkekontoret, Kirkegårdsvej i Gråsten.

Du skal have regnskabserfaring – gerne med kirkekasser – da ét af ansvarsområderne er fakturering, betalinger, momsregnskab, årsregnskab og budgetlægning både for Gråsten-Adsbøl sogne, men også for Gråsten og Omegns kirkegårde.

Endvidere har du ansvaret for lønindberetninger, ferieregnskaber o. lign. arbejdsmæssige lønforhold for kirkegårdenes personale samt personalet ved Gråsten Slotskirke og Adsbøl kirke.

I samarbejde med kirkegårdslederen sørger I for al administration af områdets 7 kirkegårde.

Servicere de borgere der kommer på kirkekontoret, så de får en god oplevelse.

Øvrige administrative og forefaldne opgaver løses i samarbejde med den anden kordegn og man fungerer som sekretær for menighedsrådet.

Vi søger derfor en person som:

- er talstærk

- som kan håndtere at være tovholder i og omkring kirkekontoret ift. menighedsrådet og kirkegårdslederen

- som kan bevare overblikket i pressede situationer

- som er struktureret - både med arbejdsopgaver samt arbejdstiden

- sætter en ære i at overholde tidsfrister

- som er serviceminded, fleksibel og tager hvad der kommer med godt humør.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

 

Overenskomstmæssig aflønning i forhold til aftale med kordegneforeningen (lønramme 2 el. 3) og med udgangspunkt i uddannelse og andre kvalifikationer. (se nærmere på vores hjemmeside, www.graastenadsboelkirker.dk)

Du skal være indstillet på at tage kordegneuddannelsen indenfor de første 2 år, såfremt du ikke er uddannet kordegn.

Tjenestemænd beholder deres tjenestemandsstatus.

Er du interesseret så send en ansøgning med relevante bilag senest d. 25. september til flg. mailadresse: 9019fortrolig@sogn.dk

Ansættelsessamtaler afholdes om formiddagen mandag d. 28. september.

 

Yderligere oplysninger om stillingens indhold ved henvendelse til

Helle Blindbæk – formand for Gråsten – Adsbøl menighedsråd - mobilnr. 4040 6077 – efter 19.00 el. Mogens Hansen- kontaktperson – mobilnr. 61316142 - efter 09.00.

Kategorier Personale